Det er med stor glæde og taknemmelighed, at vi kan dele nyheden om, at Restaurant Lille Mølle er blevet tildelt sin første Michelin-stjerne.
Mindre end et år efter åbningen har restauranten opnået den anerkendelse, som mange i branchen drømmer om – og som er resultatet af et målrettet arbejde fra et dedikeret hold af kokke, tjenere og samarbejdspartnere.
En restaurant med rødder i historien
Restaurant Lille Mølle åbnede i efteråret 2025 i en af Københavns mest historiske bygninger. Med udsigt over Christianshavns Vold og mere end 400 års historie i væggene har ambitionen fra begyndelsen været at skabe en restaurant, hvor fortid og nutid mødes omkring bordet.
Naturen og sæsonen som udgangspunkt
Under ledelse af køkkenchef Christoffer Sørensen tager menuen afsæt i sæsonen, naturen og de råvarer, som vores producenter leverer. Der høstes, fermenteres, syltes og forædles med respekt for håndværket og med et ønske om at skabe måltider med både dybde og personlighed.
Michelin-stjernen er en anerkendelse af det arbejde, der hver dag bliver lagt i restauranten – fra de første forberedelser i køkkenet til det sidste farvel ved døren.
En særlig milepæl for Norrlyst Koncernen
Det er samtidig en stor milepæl for Norrlyst Koncernen.
Vi tror på restauranter med deres egen identitet og fortælling. Steder, der tager udgangspunkt i mennesker, håndværk og værtskab. Restaurant Lille Mølle er et smukt eksempel på netop den filosofi, og derfor betyder denne anerkendelse noget helt særligt for os.
Tak til alle, der har været med på rejsen
Vi ønsker at rette en stor tak til alle, der har været med på rejsen.
Til Christoffer og hele holdet på Restaurant Lille Mølle. Til vores producenter og samarbejdspartnere. Og ikke mindst til de gæster, der siden åbningen har valgt at besøge restauranten og være en del af fortællingen.
Michelin-stjernen er ikke målet i sig selv.
Den er en anerkendelse af det arbejde, der allerede er gjort, og en motivation til at fortsætte med at udvikle restauranten med samme nysgerrighed, omhu og respekt for håndværket.
Vi glæder os til at byde både nye og tilbagevendende gæster velkommen i de historiske rammer på Restaurant Lille Mølle.
Endnu et stærkt år for Norrlyst Koncernen
Tildelingen af Michelin-stjernen til Restaurant Lille Mølle føjer sig til et år, hvor flere af koncernens restauranter er blevet anerkendt i Michelinguiden.
Vi er stolte over, at vores restauranter på tværs af forskellige formater og ambitioner fortsat modtager anerkendelse for deres arbejde med gastronomi, værtskab og kvalitet.
For os er det et bevis på, at stærke restaurantoplevelser kan tage mange former – men altid bygger på de samme grundprincipper; godt håndværk, nærvær og respekt for gæsten.
Men stjernen er ikke det eneste, vi fejrer i år.

I alt har seks af vores restauranter i år opnået anerkendelse i Michelinguiden – hvilket gør Norrlyst Koncernen til den restaurantkoncern i Danmark med flest anbefalinger i guiden:
- Restaurant Norrlyst har modtaget sin femte Bib Gourmand
- Gabrielle er blevet tildelt sin tredje Bib Gourmand
- Theo er for fjerde gang blevet anbefalet i Michelinguiden
- Og Abigail er for anden gang blevet anbefalet i Michelinguiden
Vi er stolte over, at vores restauranter på tværs af forskellige formater og ambitioner fortsat modtager anerkendelse for deres arbejde med gastronomi, værtskab og kvalitet.
For os er det et bevis på, at stærke restaurantoplevelser findes i mange former – men altid bygger på de samme grundprincipper: godt håndværk, nærvær og respekt for gæsten.
Med venlig hilsen,
Norrlyst Koncernen


