Norrlyst-koncernen deltager i Superdysten 2025

For de børn, der har allermest brug for det

Fra den 19. maj til 2. juni samler Norrlyst-koncernen ind til velgørenhedsorganisationen CoolUnite i samarbejde med NOVA FM – og det sker med smag, hjerte og fællesskab i centrum.

Disse virksomheder har støttet, doneret og gjordt en forskel

En konkurrence med et klart formål

Hvert år afholder CoolUnite og NOVA FM velgørenhedskonkurrencen Superdysten, hvor virksomheder og privatpersoner kæmper om at samle flest midler ind til børn, der har allermest brug for støtte og omsorg. Pengene går blandt andet til Danmarks to eneste børnehospicer, Strandbakkehuset og Lukashuset – og til oplevelser, medicin og støtte, som kan gøre hverdagen lettere for børn og deres familier.

Vi gør det sammen – med smag og mening

Hos Norrlyst handler det ikke om at vinde en konkurrence, men om at bruge vores platform til noget større. Derfor vil gæster i perioden blive inviteret til alt fra eksklusive middage og pop-ups til smagninger og unikke oplevelser – skabt med ét formål: at samle penge ind til børn, der kæmper med mere end noget barn burde.

Sammen gjorde vi en forskel!

Vi vil gerne takke alle som støttede vores kamp om at samle så mange penge ind som muligt til CoolUnite Fonden.

Takket være jeres indsats har vi samlet hele 115.448 kr. ind til CoolUnite Fonden! Det betyder, at syge og udsatte børn og deres familier fremover kan få adgang til oplevelser, fællesskaber og udviklende initiativer, der styrker livskvaliteten og bringer glæde i hverdagen.

Superdysten 2025

Fra den 19. maj til 2. juni deltager Norrlyst-koncernen i Superdysten – en velgørenhedskonkurrence i samarbejde med CoolUnite og NOVA FM.

Målet er klart: At samle så mange penge som muligt ind til syge og udsatte børn og familier i Danmark.

Vi inviterer dig med til en række særlige arrangementer på tværs af vores restauranter, hvor nærvær, smag og fællesskab går hånd i hånd med et vigtigt formål.