Oasis forbliver den vinbar, du kender og holder af – men nu med endnu mere på tallerkenen og endnu flere gode grunde til at blive hængende lidt længere.
Vi har længe haft lyst til at udvide universet. Vinene har altid været i centrum, men nu får de endnu flere legekammerater i køkkenet.
Vores kokke har skabt en menu, der kombinerer nysgerrighed, præcision og kærlighed til råvarer, så retterne bliver både elegante og legende.
Tag et kig på menuen her
Menuen ændrer ikke på vores sjæl – den bygger videre på alt det, Oasis allerede er. Du kan stadig bestille vores klassiske oste og charcuterie, når du bare vil have et godt glas vin og lidt til. Nu har du bare endnu et lag af smagsoplevelser at vælge imellem.
For første gang byder vi også på dessert på vores a la carte kort. Fordi vi synes, aftenen skal have en smuk afslutning – og fordi vin og sødt kan være et magisk match, når det rammer rigtigt.
Det handler i bund og grund om stemning. Vi ønsker, at du skal føle dig hjemme hos os, uanset om du kommer for et enkelt glas, et par små serveringer – eller vil fordybe dig i hele vores nye menu.
Vi glæder os til at dele denne nye oplevelse med dig.


