Persondatapolitik

For behandling af gæste- og leverandøroplysninger for Norrlyst ApS

1. Dataansvarlig

Norrlyst ApS er dataansvarlig.

Kontaktoplysninger:
Kompagnistræde 8
1208 København K
Tlf. 61 42 95 81
E-mail: [email protected]

Norrlyst ApS består af følgende selskaber:

  • Norrlyst
  • Lille Norrlyst
  • Theo
  • Gemini
  • Odette
  • Søkig
  • Gabrielle
  • Væksthuset
  • Oasis Vinbar
  • Kjærbøllings Hus
  • Sukaiba
  • Norrlyst i Tårnet

Herunder vil samtlige selskaber blive betegnet samlet som Norrlyst ApS

Norrlyst ApS håndterer alle personlige oplysninger i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning. Norrlyst ApS indgår aftale med gæster og leverandører om levering – køb og salg – af forskellige serviceydelser og produkter.

Når en gæst bestiller og køber én eller flere af Norrlyst’s serviceydelser, og som led heri afgiver sine personoplysninger til Norrlyst ApS, giver denne samtidig sit samtykke til, at gæstens/leverandørens personoplysninger kan behandles af Norrlyst ApS. Det samme gør sig gældende for så vidt angår de eventuelle personoplysninger, som leverandører til Norrlyst ApS afgiver til Norrlyst ApS i forbindelse med afgivelse af tilbud eller indgåelse af aftaler med Norrlyst ApS.

2. Norrlyst’s indsamling af personoplysninger

Personoplysninger indsamles af Norrlyst ApS på følgende vis:
• Når en gæst – eller en repræsentant for denne – laver en bordreservation, indhenter tilbud på et selskab, event eller anden ydelse, eller når en leverandør afgiver tilbud eller sælger produkter eller serviceydelser til Norrlyst ApS.
• Gennem browser-cookies på vores hjemmesider.
• Ved køb af gavekort via Norrlyst’s hjemmeside.
• Fra sociale medier.
• Når leverandører indgår aftaler med Norrlyst ApS eller afgiver tilbud til Norrlyst ApS.

Indsamling og behandling af personoplysninger, jf. ovenstående, vil altid ske i henhold til gældende persondatalovgivning.

3. Oplysninger, som Norrlyst ApS indsamler

Norrlyst ApS indsamler følgende personoplysninger:
• Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fødselsdato samt andre almindelige ikke-personfølsomme oplysninger.
• Betalingskortoplysninger – ved køb af gavekort samt billetter til arrangementer og events.
• Demografiske oplysninger.
• Købshistorik.
• Oplysninger fra kundeundersøgelser og gæstefeedbacks.
• Oplysninger fra eventuelle afholdte konkurrencer.
• Oplysninger fra Norrlyst’s sociale medier og andre digitale platforme tilhørende Norrlyst ApS.
• Browserinformationer.
• Oplysninger om gæstens virksomhed og relevante kontaktpersoner.
• Oplysninger om leverandørers virksomhed samt oplysninger om relevante kontaktpersoner og nøglepersoner, herunder key accounts.

En gæst/leverandør kan frivilligt og efter eget valg give Norrlyst ApS yderligere personoplysninger, som denne mener kan have betydning for Norrlyst’s servicering af gæsten/leverandøren, eller som den pågældende mener bør gives af sikkerhedsmæssige hensyn.

Dette kan f.eks. være oplysninger om:
• Handicap
• Allergi
• Særlige fødevarepræferencer
• Andre helbreds- eller medicinoplysninger

Hvis en gæst/leverandør frivilligt og efter eget valg vælger at afgive sådanne oplysninger, opfatter Norrlyst ApS dette som et samtykke til at kunne registrere og gemme disse følsomme oplysninger om den pågældende.

Udover de oplysninger, som Norrlyst ApS modtager direkte fra gæster/leverandører, vil Norrlyst ApS i nogle tilfælde indhente eller behandle yderligere oplysninger, som Norrlyst ApS har modtaget af tredjeparter, f.eks. en formidler eller en ansat i den virksomhed, hvor den registrerede er ansat. Hvor dette er tilfældet, er den pågældende tredjepart forpligtet til at informere de pågældende gæster/leverandører om Norrlyst ApS’ vilkår og betingelser, samt Norrlyst ApS’ persondatapolitik. Det er også den pågældende tredjeparts ansvar at sikre, at der er det fornødne juridiske grundlag til indsamling og behandling af de pågældende oplysninger, herunder indhente evt. fornødent samtykke til behandling af eventuelle følsomme oplysninger. Ved reservationer og bestillinger af serviceydelser og produkter gemmer Norrlyst ApS de oplysninger, som gæsten/leverandøren har givet i indtil 2 år, hvorefter oplysningerne slettes.

4. Betaling med betalingskort

Norrlyst ApS anvender DIBS www.dibs.dk (Nets) til indløsning af betalinger med betalings- og kreditkort i vores restauranter. Norrlyst ApS benytter DIBS og QuickPay til håndtering af online køb på vores webshop, og vi opbevarer ikke selv informationer om betalingsmidler herunder f.eks. kortnumre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende. DIBS samt QuickPay og Norrlyst ApS er godkendt og certificeret af Pengeinstitutternes Betalingssystem (www.pbs.dk). Ved bestillinger og reservationer gemmer Norrlyst ApS de oplysninger, som gæsten/leverandøren har givet i indtil 2 år, hvorefter oplysningerne slettes. Undtaget fra dette er informationer om betalings- og kreditkort, som slettes efter indeværende år +5 år.

Udover håndtering af bestillingen bliver de afgivne oplysninger alene brugt, hvis en gæst/leverandør f.eks. henvender sig med spørgsmål, eller hvis der er fejl i bestillingen/betalingen.

5. Hvad er formålet med indsamlingen og behandlingen?

Norrlyst ApS indsamler alene personoplysninger, som er nødvendige for at opfylde de aftaler, der indgås med gæster/leverandører om levering af serviceydelser, f.eks. en bordreservation til en af Norrlyst’s restauranter eller køb/salg af produkter eller ydelser. Det er den enkelte aftales indhold og karakter, som er bestemmende for, hvilke personoplysninger Norrlyst ApS indsamler og behandler, og som er bestemmende for formålet med indsamlingen.
Formålet med indsamling og behandling af personoplysninger vil primært være:

• Behandling af gæsters reservation og køb af Norrlyst ApS’ serviceydelser.
• Behandling af leverandørers tilbud om, samt salg af produkter og ydelser.
• Kontakt til gæsten før, under og efter dennes besøg.
• Opfyldelse af gæstens anmodning om tilbud på eller køb af serviceydelser.
• Forbedring og udvikling af Norrlyst ApS’ serviceydelser.
• Tilpasning af Norrlyst’s markedsføring og øvrige kommunikation.
• Analyse af gæster/leverandørers brugeradfærd og markedsføring over for disse.
• Administration af gæsters/leverandørers relation til Norrlyst ApS.

6. Hjemmel – det juridiske grundlag – for behandlingen

Norrlyst ApS vil oftest behandle personoplysninger, fordi det er nødvendigt for at opfylde en aftale med Norrlyst ApS som en gæst eller en leverandør er part i. Det kan for eksempel være i forbindelse med afholdelse at et selskab, et event, mødeafvikling eller håndtering og opfyldelse af samarbejds- og leverandøraftaler.

Hvis en gæst i forbindelse med besøg hos Norrlyst ApS oplyser særlige personlige præferencer eller hensyn, herunder f.eks. helbredsmæssige oplysninger, handicap, religiøs overbevisning eller lignende, anvender Norrlyst ApS alene oplysningerne til at sikre, at der tages hensyn til dette.

I nogle situationer modtager Norrlyst ApS personoplysninger fra tredjepart, f.eks. et rejsebureau, en agent eller lignende, bl.a. i forbindelse med gruppebookinger. Når dette sker, er den pågældende tredjepart pålagt at orientere de pågældende gæster/leverandører om Norrlyst’s vilkår og betingelser samt indholdet af denne persondatapolitik.

7. Den registreredes rettigheder

Efter reglerne i persondataforordningen har de registrerede (gæster/leverandører) følgende rettigheder:

• En registreret har til enhver tid ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger Norrlyst ApS behandler om den registrerede.
• En registreret har til enhver tid ret til at få berigtiget og opdateret de personoplysninger, Norrlyst ApS har om den registrerede.
• En registreret har til enhver tid ret til at få slettet de personoplysninger, som Norrlyst ApS har om den registrerede. Hvis en registreret anmoder om sletning, slettes alle de oplysninger, som Norrlyst ApS ikke efter lovgivning er forpligtet til at skulle gemme. En sletning af den registreredes oplysninger kan i nogle tilfælde betyde, at Norrlyst ApS ikke kan opfylde evt. indgåede aftaler eller levere visse serviceydelser til den registrerede. Hvis nogle af de oplysninger, som Norrlyst ApS har om den registrerede, er givet på baggrund af den registreredes samtykke, har denne til enhver tid ret til at trække samtykket tilbage, hvilket betyder at oplysningerne slettes eller ikke længere anvendes af Norrlyst ApS.

Muligheden for at anmode om sletning mv. kan dog være begrænset af hensyn til beskyttelse af andre personers privatliv, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.

Den registrerede kan til enhver tid skriftligt bede Norrlyst ApS om at få en oversigt over og en kopi af de personoplysninger om den registrerede, som Norrlyst ApS er i besiddelse af. En skriftlig anmodning herom skal underskrives af den registrerede og indeholde dennes navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Den registrerede kan også kontakte Norrlyst ApS hvis den registrerede mener, at dennes persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller i strid med andre retlige forpligtelser, f.eks. den aftale/kontrakt, som den registrerede har med Norrlyst ApS. Skriftlig anmodning sendes til Norrlyst ApS, se kontaktoplysninger ovenfor under pkt. 1. Norrlyst ApS vil så vidt muligt indenfor 1 måned efter modtagelsen af den registreredes skriftlige anmodning sende denne til den registreredes postadresse.

Hvis den registrerede beder om rettelse og/eller sletning af sine personoplysninger, vil Norrlyst ApS vurdere, om betingelserne for anmodningen er opfyldt, og Norrlyst ApS vil i så fald gennemføre ændringer eller sletning så hurtigt som muligt. Den registrerede vil til enhver tid modtage svar på anmodningen inden for 1 måned efter modtagelsen. Norrlyst ApS tager forbehold for at kunne afvise anmodninger, som har karakter af chikanøs gentagelse, som kræver uforholdsmæssige tekniske foranstaltninger, som påvirker beskyttelsen af andre registreredes personoplysninger eller i andre situationer, hvor det vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende eller meget kompliceret at imødekomme anmodningen.

8. Sikkerhed og deling af personoplysninger

Norrlyst ApS beskytter den registreredes personoplysninger og har fastlagt retningslinjer, der beskytter den registreredes personoplysninger mod, at der sker uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

Kun de personer ansat hos Norrlyst ApS, der i kraft af deres jobfunktion har behov for de registrerede personoplysninger, har adgang hertil. Norrlyst ApS kontrollerer løbende, at der ikke sker uautoriseret adgang til de registrerede personoplysninger.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, hvor der er en høj risiko for misbrug af de registreredes personoplysninger, vil Norrlyst ApS underrette de registrerede om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt. Norrlyst’s sikkerhedsprocedurer bliver løbende revurderet og opdateret i forhold til den teknologiske udvikling. Norrlyst ApS benytter sig af en række eksterne leverandører af IT-services, IT-systemer, betalingsløsninger, etc. Norrlyst ApS indgår løbende databehandleraftaler med alle leverandører, hvorved det også i forhold til eksterne databehandlere sikres, at disse fastholder et fornødent og højt beskyttelsesniveau for så vidt, angår de registreredes personoplysninger.

Norrlyst ApS deler de registreredes personoplysninger internt i koncernen blandt Norrlyst’s restauranter. Formålet er at kunne give gæsten den bedste betjening og service, uanset hvilken afdeling i Norrlyst ApS gæsten benytter sig af.
Norrlyst ApS sletter dine personoplysninger, når Norrlyst’s lovmæssige forpligtelse ophører, eller når formålet med at indsamle og behandle oplysningerne ikke længere er til stede. Som hovedregel gemmes finansielle data i 5 år og øvrige data i 2 år fra sidste besøg.

9. Cookies

Norrlyst ApS anvender cookies. Yderligere oplysning om Norrlyst’s cookiepolitik kan indhentes på vores hjemmeside.

10. Klage

Klage over Norrlyst’s behandling af personoplysninger kan ske til

Datatilsynet
Borgergade 28, 5
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
E-mail: [email protected]

11. Opdatering

Dette dokument vil blive løbende opdateret og mindst én gang om året.

Dokumentet er sidst opdateret 11. Oktober 2024.