Om Restaurant THEO
Restaurant i hjertet af København
Stemningen er uformel og vibrerende, og indbyder til sociale stunder, med fantastisk mad og vin. THEO er det perfekte sted for dig, der gerne vil have en bid af storbyens puls som en integreret del af middagen.
Køkkenchef Jakob Tranæs har skabt et menukort med fantastiske smage, og unikke retter serveret som ”sharing” style, hvor de bedste nordiske råvarer nyfortolkes i europæiske smagsoplevelser.
Vores køkken
Vores menukort er dogmefrit og kombinerer skønne smagssammensætninger fra Europas fremtrædende, kulinariske højsæder.
Vi arbejder med omtanke for miljøet og med bæredygtigheden i fokus. Vi henter vores råvarer hjem fra små, bæredygtige gårde – de fleste af dem er lokale, andre er fra Europas dygtigste producenter, hvor al dyrkning foregår bæredygtigt.
På THEO lader vi de gode råvarer spille den centrale rolle, og er ikke bange for at nyfortolke klassiske retter, til nye dogmefrie smagsoplevelser.
Vores menu skifter med sæsonen, så vi altid kan garantere de bedste råvarer til vores gæster, og så til priser som alle kan være med på.
Til frokost tilbyder vi vores sammensatte menu med 4 retter over 3 serveringer, som tager sit udgangspunkt i de bedste smagsoplevelser fra aftenkort.
Herudover har du også mulighed for at sammensætte din egen menu, og vælge flere spændende retter fra vores a la carte menu.
Til aften serverer vi vores 7-retters menu over 4 serveringer. Menuen tager altid udgangspunkt i de råvarer der er i sæson i den pågældende årstid, og er fyldt med moderne indtryk, og inspirerende smagsoplevelser.
Ligesom til frokost har du også til aften mulighed for at bestille fra vores a la carte menu, og gå på opdagelse i vores spændende udbud af retter.
Vi tilbyder selvfølgelig både vores frokost- og aftenretter i vegetarisk udgave samt med mulighed for hensyntagen til allergener, fødevarerestriktioner o.l.
Selskaber
THEO er en oplagt restaurant til alle typer af selskaber.
Når du træder ind ad døren på THEO, mødes du af kraftige farver, kombineret med nordisk stilren indretning skabt i organiske former og naturmaterialer.
Har du et større eller mindre selskab, har vi den perfekte løsning til præcist dit behov.
Vi gør en dyd ud af at skabe unikke og uforglemmelige oplevelser, samt professionelle rammer til alle typer af selskab.
Vores selskabsmenuer skifter med sæsonen, så vi altid har de absolut bedste råvarer på menuen. Dertil kan du sammensætte din egen menu med eventuelle tilvalg, samt de drikkepakker som i ønsker.
”Hvornår er man et selskab?” Vi betragter jer som et selskab når I er 8 eller derover.
Tøv ikke med at kontakte os, så er vi klar til at tage en dialog med jer, omkring mulighederne for at skabe en unik dag for jer.